Privatlivspolitik

I disse principper for Behandling af Kunders Bemyndigede Repræsentants/Repræsentanters Personoplysninger (også benævnt principper) beskrives, hvordan CapitalBox behandler Personoplysninger om Kunders Bemyndigede Repræsentanter og andre Registrerede (også benævnt du) i forbindelse med sine ydelser. Principperne gælder, hvis Kunden bruger, har brugt eller har givet udtryk for at have til hensigt at bruge CapitalBoxs produkter og ydelser, og for enhver anden relation mellem Kunden og andre Registrerede og CapitalBoxs produkter og ydelser, også før disse princippers ikrafttræden.

 

1. Definitioner

1.1. Kunders Bemyndigede Repræsentant/Repræsentanter – En fysisk person, der repræsenterer den juridiske enhed, som bruger, har brugt eller har givet udtryk for at have til hensigt at bruge CapitalBoxs produkter og ydelser eller indgå en garanti- eller kautionsaftale med CapitalBox.

1.2. Kunde – Juridisk enhed, der ansøger om lån.

1.3. Aftale – En aftale indgået mellem CapitalBox og Kunden.

1.4. Databeskyttelsesregler – Gældende lovgivning og regler vedrørende behandling af Personoplysninger, herunder men ikke begrænset til EU's persondataforordning.

1.5. CapitalBox – CapitalBox AB, Linnégatan 22, 114 47 Stockholm, Sweden, phone 70899933, e-mail support@capitalbox.dk.

1.6. Ferratum-koncernen – CapitalBox og selskaber, hvis direkte eller indirekte hovedkapitalejer er CapitalBoxs moderselskab Ferratum Oyj (finsk selskabsnr. 1950969-1, adresse: Ratamestarinkatu 11 A, Helsinki, Finland).

1.7. Persondataforordningen – Europa-Parlamentets og Rådets Forordning (EU) 2016/679 af 27. april 2016 om beskyttelse af fysiske personer i forbindelse med behandling af personoplysninger og om fri udveksling af sådanne oplysninger og om ophævelse af Direktiv 95/46/EF (generel forordning om databeskyttelse).

1.8. Personoplysninger – Alle oplysninger om en identificeret eller identificerbar fysisk person (en Registreret).

1.9. Behandling – Enhver aktivitet eller række af aktiviteter med eller uden brug af automatisk behandling, som Personoplysninger eller en samling af Personoplysninger gøres til genstand for, fx indsamling, registrering, lagring, ændring, videregivelse, søgning, overførsel, gennemsyn mv.

 

2. Dataansvarlig

2.1. CapitalBox er ansvarlig for Behandlingen af dine Personoplysninger og skal som sådan anses for at være dataansvarlig i Persondataforordningens forstand.

2.2.Behandlingen af dine Personoplysninger sker i overensstemmelse med dansk ret.

 

3. Indsamling af dine Personoplysninger

3.1.CapitalBox indsamler dine Personoplysninger på følgende måder:

3.1.1. Hvis du er en Kundes Bemyndigede Repræsentant/Repræsentanter, modtager CapitalBox dine Personoplysninger direkte fra dig selv, eller også har CapitalBox indsamlet dem i forbindelse med din tidligere brug af selskabets ydelser, når Kunden ansøger om et lån eller ønsker at modtage andre ydelser fra CapitalBox, eller fra eksterne kilder, når Kunden ansøger om et lån eller ønsker at modtage andre ydelser fra CapitalBox. Sådanne eksterne kilder kan eksempelvis være offentlige og private registre (fx kreditoplysningsbureauer såsom Experian A/S), som CapitalBox bruger til at identificere Kunden og dig og bekræfte din identitet og udføre kredit- og risikovurderinger. Hvilke Personoplysninger der er nødvendige, afhænger af de ydelser, som du ønsker at modtage, fx om du ansøger om et lån, indsætter penge på kontoen eller optræder som personlig kautionist.

3.1.2. Hvis du er en Kundes Bemyndigerede Repræsentant/Repræsentanter, der indgår en garanti- eller kautionsaftale, modtager vi sædvanligvis dine Personoplysninger fra den Kunde, som ansøger om lånet.

3.1.3. Endvidere sker der automatisk indsamling af Personoplysninger, når du bruger CapitalBoxs hjemmeside. Denne form for Behandling er nærmere beskrevet i vores cookie-politik, som kan ses på www.capitalbox.dk/cookies.

3.2. De indsamlede Personoplysninger er nødvendige til opfyldelse af de nedenfor anførte formål som følge af de produkter og ydelser, som CapitalBox tilbyder, og vores behov for at kunne foretage tilstrækkelig identifikation af Kunderne og bekræfte deres kreditværdighed og betalingsevne.

 

4. Personoplysninger, der behandles

4.1. CapitalBox behandler Kundens Bemyndigede Repræsentants/Repræsentanters Personoplysninger med det formål at indgå og opfylde Aftalen med Kunden. Dette omfatter blandt andet den fornødne identifikation af Kunden og kredit- og risikoundersøgelser og -vurderinger af Kunden for at afgøre, om der skal indgås Aftale med Kunden og på hvilke betingelser. Det lovlige behandlingsgrundlag er indgåelse og opfyldelse af Aftalen med Kunden, CapitalBoxs legitime interesse i at bekræfte Kunden og dennes Bemyndigede Repræsentants/Repræsentanters kreditværdighed og betalingsevne og opkræve sine tilgodehavender, og CapitalBoxs retlige og myndighedsbestemte forpligtelser i henhold til gældende lovgivning, herunder lovgivning og regler vedrørende kreditinstitutter/långivere, såsom pligten til at foretage indberetning til tilsynsmyndigheder, regler om hvidvask af penge (AML) og finansiering af terrorisme og regler om fornøden identifikation af Kunden (KYC) og bekræftelse af Kundens betalingsevne og kreditværdighed.

4.2. I forbindelse med ovenstående behandler CapitalBox følgende Personoplysninger:

4.2.1. identifikationsoplysninger (fx navn, CPR-nr., fødselsdato, fødested, statsborgerskab, oplysning om samt kopi af identitetsdokument, resultater af ansigts-/ID-genkendelse, billede, underskrift, adresse),

4.2.2. kontaktoplysninger (fx adresse, tlf., e-mail, sprog),

4.2.3. bankoplysninger (NemID (til digital identifikation og underskrift), bankens navn, kontoindehaverens navn, kontonummer, transaktionsoplysninger fra din bankkonto, hvis du har samtykket til dette),

4.2.4. erhvervsmæssige oplysninger (fx nuværende og tidligere arbejdsgiver samt stilling),

4.2.5. økonomiske oplysninger (fx løn, indkomst, aktiver, passiver, fast ejendom),

4.2.6. oplysninger vedrørende aktivernes oprindelse (fx oplysninger om arbejdsgiver, transaktionsparter, forretningsvirksomhed og reelle modtagere, oplysninger, der viser, hvor din indkomst og formue stammer fra),

4.2.7. oplysninger vedrørende kreditværdighed/betalingsevne (fx oplysninger vedrørende betalingsadfærd, tab påført CapitalBox eller andre, oplysninger, der gør det muligt for CapitalBox at foretage sine due diligence-foranstaltninger vedrørende forebyggelse af hvidvask af penge og finansiering af terrorisme og sikre overholdelse af internationale sanktioner, herunder formålet med forretningsforholdet, og om Kunden eller dennes Bemyndigede Repræsentant er en politisk udsat person),

4.2.8. oplysninger, der modtages i forbindelse med overholdelse af en forpligtelse, der følger af lovgivningen (fx oplysninger modtaget som svar på henvendelser til efterforskningsmyndigheder, notarer, skattemyndigheder, domstole og fogeder),

4.2.9. kommunikationsoplysninger (fx e-mails, optagelse af telefonsamtaler),

4.2.10. oplysninger i forbindelse med log-in på CapitalBoxs hjemmeside,

4.2.11. oplysninger vedrørende CapitalBoxs ydelser (fx aftalens opfyldelse eller manglende opfyldelse, transaktionshistorik, modtagne ansøgninger, anmodninger og klager).

4.3. CapitalBox behandler endvidere de indsamlede Personoplysninger til opfyldelse af følgende formål:

4.3.1. overholdelse af CapitalBoxs forpligtelser i henhold til lovgivningen (fx regler om hvidvask af penge (AML) og finansiering af terrorisme og regler om fornøden identifikation af Kunden og dennes Bemyndigede Repræsentant/Repræsentanter (KYC) og bekræftelse af Kundens betalingsevne og kreditværdighed),

4.3.2. beskyttelse af CapitalBoxs retstilling (for at et retskrav kan fastlægges, gøres gældende og forsvares). Det lovlige behandlingsgrundlag for foranstående er CapitalBoxs legitime interesse,

4.3.3. kvalitetsvurdering af CapitalBoxs ydelser, herunder kundesupport og kvalitetssikring. Det lovlige behandlingsgrundlag for foranstående er CapitalBoxs legitime interesse i at vurdere og udvikle kvaliteten af sin kundesupport.

 

5. Samtykke som behandlingsgrundlag

5.1. CapitalBox benytter endvidere den Registreredes samtykke som behandlingsgrundlag (fx til direct marketing, udførelse af markedsundersøgelser, udarbejdelse af statistiske undersøgelser og analyser af kundegrupper, markedsandele for produkter og ydelser og andre økonomiske nøgletal, samt rapportering og risikostyring med henblik på at opnå en bedre forståelse af kundernes forventninger og udvikle CapitalBoxs modeller, produkter, ydelser og processer).

5.2. Hvis det lovlige behandlingsgrundlag er Kundens samtykke, kan du til enhver tid trække dit samtykke tilbage ved at kontakte CapitalBox som anført nedenfor. Bemærk venligst, at hvis du trækker dit samtykke tilbage, vil dette ikke have nogen betydning for lovligheden af den Behandling, der er foretaget på grundlag af dit samtykke, før du trak det tilbage.

5.3. For så vidt angår direct marketing, der modtages pr. e-mail, kan du også trække dit samtykke tilbage og undgå at modtage flere e-mails ved at klikke på "frameld"-linket i slutningen af hver e-mail.

5.4. Se også nedenfor.

 

6. Automatiserede beslutningsprocesser og profilering

6.1. CapitalBox beslutter på baggrund af automatiserede processer og/eller profilering, om Kundens låneansøgning skal godkendes eller afvises helt eller delvist.

6.2. Beslutningen træffes ud fra oplysninger, som Kunden og dennes Bemyndigede Repræsentant/Repræsentanter anfører i ansøgningen, oplysninger, der modtages fra eksterne kilder såsom offentlige og private registre og tredjemand, samt Kundens betalingshistorik over for CapitalBox. Der sker ikke Behandling af særlige kategorier af Personoplysninger (fx helbredsoplysninger, genetiske data).

6.3. Profilering og/eller automatiserede beslutningsprocesser er nødvendige for at indgå Aftalen og opfylde CapitalBoxs retlige forpligtelser for så vidt angår fornøden identifikation af Kunden, vurdering af Kundens kreditværdighed, forebyggelse af økonomisk kriminalitet og hvidvask af penge. Automatiserede beslutningsprocesser bidrager til, at CapitalBox kan bekræfte Kundens identitet og betalingsevne og kreditværdighed, og om Kunden er i stand til at opfylde sine forpligtelser i henhold til Aftalen. Automatiserede beslutningsprocesser hjælper CapitalBox til at træffe rimelige og ansvarlige låneafgørelser. CapitalBox yder ikke lån, hvis CapitalBox finder ud af, at Kunden har rod i sine betalinger, eller at Kunden har givet CapitalBox forkerte oplysninger, og kan i så fald også vælge at opsige Kundens lån. Automatiserede beslutningsprocesser bidrager også til at nedsætte risikoen for menneskelige fejl, diskrimination og magtmisbrug og medfører en hurtigere beslutningsproces i betragtning af, hvor mange ansøgninger CapitalBox modtager.

6.4. Da der kan blive anvendt automatiserede beslutningsprocesser, er det ikke sikkert, at Kunden kan optage lån. CapitalBoxs kreditvurderingsmetoder afprøves løbende for at sikre, at de er rimelige, effektive og objektive. Hvis Kunden alligevel ønsker at gøre indsigelse mod den trufne beslutning, kan Kundens Bemyndigede Repræsentant/Repræsentanter kontakte CapitalBox som anført nedenfor.

6.5. CapitalBox bruger også profilering til at vurdere ud fra, hvor økonomisk fornuftigt Kunden bruger CapitalBoxs ydelser, om CapitalBox på eget initiativ (via direct marketing, forudsat at Kundens Bemyndigede Repræsentant/Repræsentanter har givet samtykke hertil) skal tilbyde at forhøje kreditbeløbet eller andet over for den Kunde, der allerede er indgået en Aftale med. Det lovlige behandlingsgrundlag for foranstående Behandling er CapitalBoxs legitime interesse i at markedsføre sine produkter. Som følge heraf vil nogle Kunder muligvis ikke modtage sådanne tilbud. Denne form for profilering har dog ingen retsvirkninger for Kunden og vil heller ikke have væsentlig betydning for Kunden på anden måde, da den ikke påvirker den allerede indgåede Aftale, og da Kunden har mulighed for at ansøge om et nyt lån på eget initiativ.

 

7. Databehandlere

7.1. CapitalBox bruger nøje udvalgte leverandører af serviceydelser (databehandlere) til Behandling af Kundens Bemyndigede Repræsentants/Repræsentanters Personoplysninger. I denne forbindelse er det stadig CapitalBox, der har det fulde ansvar for dine Personoplysninger.

7.2. CapitalBox bruger følgende kategorier af databehandlere: advokater og andre rådgivere, andre virksomheder i Ferratum-koncernen, leverandører af dataopbevaring, telemarketing, markedsførings- og markedsundersøgelser, e-mail- og SMS-gateways, identificering og certificering, inkassobureauer, leverandører af betalingstjenester, web scraping af bankoplysninger, kreditvurdering og -undersøgelser, stemmeopkald og online- og fysiske formidlere.

 

8. Tredjemand

8.1. CapitalBox videregiver kun dine Personoplysninger til tredjemand, hvis dette fremgår af nærværende dokument, hvis det er nødvendigt i henhold til gældende lovgivning (fx hvis CapitalBox skal videregive Personoplysninger til myndighederne), eller hvis det sker med dit samtykke.

8.2.Vi videregiver dine Personoplysninger til følgende tredjemænd:

8.2.1. Kunders Bemyndigerede Repræsentanter, som garanterer for andre Kunders betalinger til CapitalBox (fx garantistiller, kautionsstiller). Det lovlige behandlingsgrundlag for foranstående videregivelse af Personoplysninger er CapitalBoxs legitime interesse i at sikre Aftalens opfyldelse,

8.2.2. personer, der fører databaser over misligholdte betalinger. Det lovlige behandlingsgrundlag for foranstående videregivelse af Personoplysninger er CapitalBoxs legitime interesse i at sikre aftalens opfyldelse og tredjemands legitime interesse i at kunne vurdere Kundens kreditværdighed,

8.2.3. inkassobureauer. Det lovlige behandlingsgrundlag for foranstående videregivelse af Personoplysninger er CapitalBoxs legitime interesse i at sikre aftalens opfyldelse,

8.2.4. CapitalBoxs revisorer. Det lovlige behandlingsgrundlag for foranstående videregivelse af Personoplysninger er CapitalBoxs retlige forpligtelser,

8.2.5. CapitalBoxs tilsynsmyndigheder. Det lovlige behandlingsgrundlag for foranstående videregivelse af Personoplysninger er retlige forpligtelser, som påhviler CapitalBox,

8.2.6. andre Ferratum Group-virksomheder. Retsgrundlaget for en sådan deling er CapitalBox og Ferratum Groups legitime interesser i at sikre kontraktens udførelse og kundens legitime interesse i at sikre, at de tjenester, som CapitalBox stiller til rådighed, er relevante og tilstrækkelige,

8.2.7. CapitlaBox' marketingpartnere. Retsgrundlaget for en sådan deling er CapitalBox og dets marketingpartneres legitime interesser i at sikre kvaliteten og effektiviteten af marketingkampagnen.

 

9. Overførsel af Personoplysninger til lande uden for EØS

9.1. CapitalBox overfører Personoplysninger til virksomheder i Ferratum-koncernen og andre virksomheder i (og giver i den forbindelse adgang til Personoplysninger fra) lande uden for det Europæiske Økonomiske Samarbejdsområde, fx USA, Canada, Indien. Dette omfatter blandt andet, at der gives adgang til Personoplysninger fra sådanne lande. CapitalBox gør dog kun dette, hvis der er lovligt grundlag herfor, herunder (i) til en modtager, som er i et land, der har et tilstrækkeligt databeskyttelsesniveau, eller (ii) i henhold til et aftalegrundlag mv., som opfylder EU's krav til overførsel af Personoplysninger til lande uden for EU.

9.2. Du kan få nærmere oplysninger om overførsel af Personoplysninger til lande uden for EU ved at kontakte CapitalBox som anført nedenfor.

 

10. Opbevaring af oplysninger

10.1. CapitalBox opbevarer i overensstemmelse med branchens retningslinjer dine Personoplysninger, så længe det måtte være nødvendigt af hensyn til de formål, som Personoplysningerne er indsamlet til, eller så længe det måtte være nødvendigt for at beskytte sin retsstilling, eller så længe det måtte være nødvendigt som følge af gældende retsakter. Bemærk venligst, at hvis de samme Personoplysninger Behandles til opfyldelse af flere forskellige formål, opbevares Personoplysningerne i den længst mulige periode.

10.2. CapitalBox:

10.2.1. For så vidt angår CapitalBoxs forpligtelser i henhold til EU-direktivet om forebyggende foranstaltninger mod anvendelse af det finansielle system til hvidvask af penge eller finansiering af terrorisme gælder den længste forældelsesfrist i henhold til direktivet for CapitalBoxs opbevaring af eventuelle Personoplysninger vedrørende sådanne forpligtelser, dvs. fem år efter det seneste af følgende tidspunkter: datoen for den seneste transaktion, der er foretaget, datoen for kundeforholdets ophør eller datoen for indberetning af en mistanke.

10.2.2. For så vidt angår krav, der udspringer af en transaktion, hvis den forpligtede person bevidst undlader at opfylde sine forpligtelser, og krav, der udspringer af lovgivningen, gælder den længste forældelsesfrist for CapitalBoxs opbevaring af eventuelle Personoplysninger vedrørende sådanne krav, dvs. højst 10 år år efter kravets forfaldsdato.

 

11. Dine rettigheder

11.1. I det omfang dette måtte være nødvendigt i henhold til gældende Databeskyttelsesregler har du alle en Registrerets rettigheder i forhold til dine Personoplysninger. Dette omfatter retten til:

11.1.1. at anmode om indsigt i dine Personoplysninger,

11.1.2. at anmode om at få en kopi af dine Personoplysninger,

11.1.3. at få ukorrekte eller ufuldstændige Personoplysninger om dig berigtiget,

11.1.4. at få dine Personoplysninger slettet,

11.1.5. at anmode om begrænsning af Behandlingen af dine Personoplysninger,

11.1.6. dataportabilitet,

11.1.7. at gøre indsigelse mod Behandling af dine Personoplysninger af dine legitime grunde, som går forud for Behandlingen, hvor Behandlingen sker til brug for direct marketing,

11.1.8. hvis du mener, at Behandlingen ikke er i overensstemmelse med dine rettigheder, har du ret til at indsende en eventuel klage til:

- CapitalBoxs kundesupport eller

- CapitalBoxs databeskyttelsesrådgiver dpo@capitalbox.dk eller

- Datatilsynet, Borgergade 28, 5. sal, 1300 København K Tlf.: 33 19 32 00, telefax: 33 19 32 18, dt@datatilsynet.dk eller

- domstolene, hvis du mener, at Behandlingen ikke er i overensstemmelse med dine rettigheder.

11.2. Hvis du ønsker at gøre brug af dine rettigheder, kan du sende en e-mail til CapitalBox som anført nedenfor.

11.3. Bemærk venligst, at du kan gøre brug af nogle af dine rettigheder ved at logge ind på din CapitalBox-konto.

 

12. Ændring af disse principper

12.1. Hvis CapitalBox ændrer sin Behandling af Personoplysninger, eller hvis der bliver behov for at ændre disse principper i henhold til gældende lovgivning, retspraksis eller retningslinjer, der udstedes af en kompetent myndighed, kan CapitalBox til enhver tid ensidigt ændre disse principper. CapitalBox vil oplyse dig om sådanne ændringer pr. e-mail med mindst en måneds varsel.

 

13. Kontakt os

13.1.Hvis du har spørgsmål om CapitalBoxs Behandling af dine Personoplysninger, eller hvis du ønsker at gøre brug af dine rettigheder som Registreret, kan du kontakte os som anført ovenfor.

13.2. CapitalBox har udpeget en databeskyttelsesrådgiver, som du også kan kontakte om dette på følgende e-mailadresse: dpo@capitalbox.dk