Vilkår og betingelser for at deltage i Ferratums anbefalingsprogram (programmet)

Ansatte i Ferratum Group og/eller dets datterselskaber må på ingen måde deltage i programmet. Ved at deltage i programmet, herunder ved at sende anbefalingslinket til tredjepart, bekræfter du, at du ikke er ansat i Ferratum eller nogle af dets selskaber, afdelinger, filialer osv. eller andre relaterede juridiske enheder samtidigt med, at du er en del af en virksomhed, der ansøger om et lån.

Programmet kan ensidigt bringes til ophør af Ferratum på et vilkårligt tidspunkt af en hvilken som helst grund, Ferratum måtte finde nødvendig, uden at Ferratum kan gøres ansvarlig for nogen skadevirkninger, der måtte opstå i forbindelse med ophøret. Inden programmet bringes til ophør, sender Ferratum i forvejen en besked til alle kendte deltagere via e-mail, mindst 30 dage før programmet lukkes ned. Ferratum kan ikke holdes ansvarlig, såfremt ikke alle deltagere modtager denne forhåndsmeddelelse.

For at kunne deltage i programmet skal du have et aktivt erhvervslån hos Ferratum Business i Danmark. Tilbuddet i programmet gælder i 30 dage at regne fra den dato en fra dit netværk ansøger om et lån hos Ferratum Business via dit unikke anbefalelseslink. Det betyder, at du får en kommission på 2.000 kroner for hver person, der ansøger og får godkendt et Ferratum Business forretningslån inden for 30 dage fra deres ansøgning. Hver af dem, du anbefaler os til, modtager også 2.000 kroner for et forretningslån gennem Ferratum Business, der bliver godkendt og udbetalt inden for fristen på 30 dage.

Kommissionen (på 2.000 kroner stykket) kan uden undtagelse kun benyttes til delvis tilbagebetaling af et igangværende forretningslån hos Ferratum Business, og kan ikke ombyttes til kontanter eller på nogen måde overføres til en anden konto hos Ferratum Group eller andre banker uden for Ferratums regi. Bemærk venligst, at kommissionen vil blive brugt til at reducere hovedstolen på godkendte (fuldgyldige) udbetalte lån og kan være underlagt visse skattebetingelser, der hvor du er hjemmehørende. Ferratum kan ikke gøres ansvarlig for betaling af eventuelle skatter, som modtagerne af kommissionen måtte blive pålagt, og det kan derfor stærkt anbefales at indhente yderligere professionel rådgivning angående beskatning.

Du kan dele dit unikke Ferratum-anbefalelseslink lige så mange gange, du har lyst. Men linket må kun sendes til potentielle Ferratum-kunder. Bemærk venligst, at programmet ikke må markedsføres over for forbrugere.

Programmet er oprettet af og administreres af Ferratum Sweden AB. Svensk lovgivning er gældende for disse ansvarsfraskrivelser, vilkår og betingelser uden hensyntagen til gældende principper om lovkonflikter.