Oprettet den 22.6.2020
Opdateret den 6.5.2022

Hvordan du kan genåbne din virksomhed

Ejere af mindre virksomheder er helt sikkert spændte på at genåbne deres virksomheder igen. Hvis du arbejder imod at genåbne din virksomhed efter lockdown, bør du læse vores råd til hvordan du kan få genåbningen til at glide så glat som overhovedet muligt. 

HUSK - følg altid sundhedsstyrelsens retningslinjer om hygiejne og genåbning! 

Planlæg og indfør midler til at holde dine medarbejdere sikre 

Før du kan genåbne din virksomhed, skal du gentænke hvad “business as usual” betyder, når du tænker COVID-19 med ind i billedet. Du skal lave, evaluere og indføre nye protokoller for at holde dine medarbejdere sikre og raske. Du skal også overveje at dine medarbejdere kan tøve med at komme tilbage på arbejde, medmindre de føler sig sikre og beskyttede imens de arbejder. 

Du skal sikre dig at arbejdspladser bliver rengjort oftere end normalt, med skærpet fokus på områder med meget berøring. Det er f.eks. pauserum, toiletter, dørhåndtag, kaffemaskiner, vanddispensere osv. Sørg for at læse myndighedernes retningslinjer for ansvarlig genåbning af arbejdspladser

Før COVID-19 udbruddet var det ikke ualmindeligt at se medarbejdere møde ind, selvom de var lidt sløje. I den nuværende situation skal du opfordre alle medarbejdere om at arbejde hjemme, hvis de har det mindste tegn på sygdom. Hvis hjemmearbejde ikke kan lade sig gøre i din industri, skal du bede medarbejderne om at blive hjemme alligevel. Det er essentielt at dine medarbejdere ved at det er vigtigt at de bliver hjemme – det giver dem også en bedre følelse af sikkerhed på arbejdspladsen. 

Forbered og udfør små kurser, så du ved at dine medarbejdere er bekendt med og opmærksomme på de processer der er sat i gang for deres egen sikkerhed. Det er også vigtigt at have en beredskabsplan. Alle medarbejdere skal være bevidste om hvad der skal ske, hvis det viser sig at en medarbejder er smittet, eller har været i tæt kontakt med en smittet. Sørg for at dine medarbejdere ved hvordan de skal meddele smitte eller kontakt med smittede, så medarbejdere der skal i karantæne bliver informeret. Det giver også dine medarbejdere en mere sikker følelse på arbejdspladsen, fordi de ved at de bliver informeret, hvis der er smitte iblandt kollegerne. 

Planlæg og indfør midler til at holde dine kunder sikre 

Hvis du indførte sikkerhedsforanstaltninger for at holde dine kunder sikre før COVID-19, er du allerede godt på vej med at beskytte dine kunder. Men hvis du driver en café, butik, restaurant eller hvis din virksomhed afhænger af at der kommer mange mennesker igennem butikken, kan du være nødt til at indføre strengere regler for dine kunders sikkerhed. 

Gennemse myndighedernes retningslinjer om kapacitet, anbefalinger om afstand og krav til at have håndsprit ved ankomst osv. 

Nogle kunder er måske ikke bekendt med visse tiltag, så sørg for at du kommunikerer dine retningslinjer, og overvej om du vil tillade reservationer - så kan du se om du holder dig til kapaciteten. Fortsæt med at tilbyde bestillinger og afhentning hvis det er relevant. 

Hvis du er lykkedes med at justere dine produkter/services til afhentning, levering, video osv., er det en god idé at opretholde dette imens du genåbner din virksomhed. Med de nuværende krav til afstand og kapacitet, kan din gamle måde at drive forretning på give mindre omsætning end normalt. Hvis du har brug for driftskapital, kan du overveje at ansøge om et erhvervslån. Hos os er ansøgningsprocessen 100% online, og du kan modtage driftskapitalen så tidligt som i dag.

Er din forretningsmodel stadig anvendelig?

COVID-19 har desværre påvirket de fleste små og mellemstore virksomheder, og sikkerhedsforanstaltningerne vil fortsætte ind i den nærmeste fremtid. Det vil hjælpe din virksomhed med at overleve perioden, hvis du overvejer de langsigtede ændringer. Disse ændringer vil afhænge af din forretningsmodel. Det kan være du skal investere i din digitale tilstedeværelse og gøre bestillinger og leveringer til en større del af din virksomhed. 

Hvis du ikke har en hjemmeside eller sider på sociale medier, er det på tide at investere tid og penge i din digitale tilstedeværelse. Overvej også at gøre det nemmere for dine kunder at købe fra dig online, ved at implementere et e-handelsmodul på din platform. 

Et andet vigtigt perspektiv er at se om du kan udvide eller ændre din række af produkter. Hvis du f.eks. driver en restaurant, der under krisen har tilbudt måltidssæt, kan de være at du bør tilføje det til den permanente menu. Mange kunder har fået nye vaner, der måske også ender med at blive permanente. 

Hold dine kunder opdaterede 

Måden du driver virksomhed har sandsynligvis ændret sig radikalt, og du skal tilpasse dig “the new normal”. 

Du skal kommunikere ofte med dine kunder (måske gennem e-mail eller nyhedsbrev?), hvis de skal vide at du stadig har åbent. Fortæl dem om dine sikkerhedsforanstaltninger, så de kan føle sig trygge ved at besøge din virksomhed, og du kan forstærke dit image som en ansvarlig virksomhedsejer. 

Del dine opdateringer på sociale medier og overvej at begynde med periodiske e-mails til kunder.