Kreditvurdering af virksomhed – her finder du alt det, du bør vide

Det kan være vigtigt at få lavet en kreditvurdering af virksomheder for at undgå et kredittab og finde ud af, hvilken virksomhed du vil lave forretning med. Kreditvurderingen giver dig nemlig vigtige finansielle oplysninger om en bestemt virksomhed, så du kan vurdere, hvor stor risikoen ved at lave forretning med virksomheden er. Det vil også hjælpe dig med at fastsætte de rigtige betalingsvilkår.

"På sigt vil en god kreditvurdering altså sikre dig, at din virksomhed vækster, fordi udefrakommende investorer i langt højere grad finder det attraktivt at investere i virksomheder, der har en god kreditvurdering."

 

Hvem laver en kreditvurdering af en virksomhed?

En kreditvurdering af en virksomhed laves af et kreditvurderingsbureau. Et kreditvurderingsbureau hjælper investorer med at beslutte, hvor risikabelt det er at investere i en specifik virksomhed. Det gør de ved at lave en uafhængig og objektiv vurdering af virksomheders kreditværdighed.

 

Hvordan påvirker kreditvurderingen din virksomhed?

Ud over at en god kreditvurdering giver din virksomhed et godt ry hos dine forretningspartnere og mulige investorer, hjælper den dig også med at opnå likviditet og sikre, at virksomheden har den nødvendige kapital til rådighed.

Men lad os bare være ærlige: Det er en langsigtet og ressourcekrævende opgave at fastholde en god kreditværdighed, men der er heldigvis en række ting, du kan gøre. For at sikre, at din virksomhed får en høj kreditværdighed, kan du eksempelvis lave en finanskalender, der hjælper dig med at holde styr på de vigtigste indberetningsdatoer og betalingsfrister. Så sikrer du, at du ikke ender med at blive registreret som en dårlig betaler.

Vi har desuden lavet en guide med fem gode råd til, hvordan du forbedrer og administrerer din kreditværdighed. Tiltagene gør, at du kan kontrollere de forretningsmæssige risici og sikre, at din virksomhed har en konstant pengestrøm.

For at skære helt ind til benet, kan du med en kreditvurdering af en virksomhed undgå at give kredit til kunder, der er dårlige betalere. 

Og hvordan ved du så, om en mulig kunde er en dårlig betaler? Det kan være svært at vide på forhånd, om du er ved sælge dit produkt eller ydelse til en kunde, der er en dårlig betaler. Det kan være, at kunden ikke har viljen eller evnen til at betale for det produkt eller den ydelse, han eller hun har købt. Men hvordan ved du det, inden du har gennemført handlen? Det er et spørgsmål, som du heldigvis kan få svaret på ved at lave et RKI-tjek på dine kunder.

 

Hvad er RKI?

RKI (Ribers Kredit Information) er et register, der ejes af Experian. RKI-registret giver dig mulighed for at tjekke kreditvurderinger, så du kan finde ud af, om du eller en kunde er registreret som dårlig betaler. Det kan være en stor fordel, hvis du eksempelvis handler med en ny kunde, og du ikke kender kundens økonomiske situation.

 

Tjek, om du er registreret i RKI

Det er ikke sådan, at du ender i RKI, hvis du en enkelt gang har glemt at betale din elregning. Der er klare retningslinjer for, hvordan og hvornår du bliver registreret i RKI. Det kræver nemlig, at du har modtaget tre skriftlige rykkere fra kreditor. De to første rykkere må ikke advare om RKI, og de skal være modtaget med 10 dages mellemrum. Den tredje rykker skal til gengæld advare om, at du bliver registreret i RKI, hvis du fortsat ignorerer din regning. 

Så det er kun hvis du ikke har betalt din regning og derefter ignorer tre rykkere, at du ender med at blive registreret i RKI.

RKI har også pligt til at informere dig, hvis du står registreret som dårlig betaler. Men hvis du ikke har modtaget information fra RKI, og du er i tvivl om, hvorvidt du er registreret som dårlig betaler, kan du logge ind med dit NemID på Experian og tjekke din status

 

Har det konsekvenser, hvis du er registreret i RKI?

Det kan desværre have nogle ret hårde konsekvenser for dig, hvis du er registreret i RKI. Du kan blive afvist, hvis du forsøger at optage et banklån, hvis du forsøger at oprette et kreditkort, kontonummer eller telefonabonnement. Du kan også risikere, at håndværkerne ikke kommer og laver dit køkken.

Så det kan sagtens få konsekvenser, hvis du er blevet registreret som dårlig betaler i RKI. Derfor vil du sandsynligvis gerne ud af registret så hurtigt som muligt. Men hvordan kommer du ud af RKI?

 

Det skal du gøre for at komme ud af RKI

Du kommer ud af RKI-registret, når du har betalt din gæld til kreditor. Det er en rigtig god idé, hvis du sørger for at gemme kvitteringen, så du kan dokumentere, at du har betalt. Derefter er det virksomheden, som du har købt produktet eller ydelsen af, der skal fjerne dig fra RKI. Det er ikke din opgave, så kontakt virksomheden, hvis de stadig ikke har slettet dig fra RKI.

Hvis du ikke betaler det, du skylder, vil du blive slettet fra RKI-registret efter fem år. Men det er en rigtig god idé at komme ud af registret så hurtigt som muligt. Det vil spare dig fra en masse besvær.

Har du brug for hjælp til at komme ud af RKI? På Dininfo.dk kan du logge ind med dit NemID og finde syv gode råd og en vejledning til, hvad du kan gøre for at komme ud af RKI.

 

Ofte stillede spørgsmål om kreditvurdering og RKI

Hvad er RKI?

RKI-registret giver dig mulighed for at tjekke kreditvurderinger, så du kan finde ud af, om du eller en kunde er registreret som dårlig betaler.

Hvordan tjekker jeg, om min virksomhed er registreret i RKI?

Du vil få besked i din e-boks, hvis du er blevet registreret i RKI. Du har også mulighed for at tjekke det på Experians hjemmeside, hvor du blot skal logge ind med dit NemID.

Hvordan kommer jeg ud af RKI?

Du kommer ud af RKI ved at betale din gæld. Gem din kvittering, så du kan bevise, at du har betalt.