Vælg den bedste SoMe platform for din virksomhed

2020-12-07

Vælg den bedste SoMe platform for din virksomhed

Sociale medier er et godt sted at finde nye kunder, men også et godt værktøj til at skabe loyalitet hos eksisterende kunder. Men sociale medier kommer også i mange forskellige former og størrelser, og der er mange at vælge imellem. 

Alle platforme er forskellige, og de har hver især deres unikke muligheder. Det kan være fristende at bruge dem alle sammen til at starte med, men det kan være mere frugtbart at fokusere på én platform til at begynde med. 

 

Start med én platform 

Man skal ikke undervurdere hvor lang tid det kan tage at styre en konto på sociale medier. Man skal ikke kun lave og planlægge indhold, men også være tilgængelig i kommentarer, svare på spørgsmål og finde måder at engagere din målgruppe. Man skal huske at deltage på de sociale medier, og det kan være et fuldtidsjob i sig selv! 

Vi anbefaler at du starter med én platform til at starte med. Én velstyret konto på et socialt medie er meget bedre end to eller tre halvhjertede forsøg. 

Når du har fået godt fat, kan du udvide med en platform mere. Men før du gør det, skal du beslutte hvad din første platform skal være, og hvor du har den største chance for succes for din virksomhed. 

 

Forskellene mellem SoMe platforme 

Vi bruger “sociale medier” og forkortelsen “SoMe” meget bredt, men det betyder ikke at de minder om hinanden. De har deres forskelle, og det betyder at det er forskellige grupper der bruger dem. Derfor er det også forskellige typer virksomheder der kan udnytte dem. 

På billedet nedenfor finder du en liste over de mest populære SoMe platforme og hvad der gør dem unikke. 
 

social_media_profiles


 

Facebook 

Utvivlsomt kongen af sociale medier. Facebook begyndte med et fokus på at forbinde venner og familier, men har bevæget sig mod at forbinde ligesindede individer verden over. Folk bruger Facebook til at opdage nyheder, interessante mennesker og fællesskaber. Med nok søgninger, kan du finde en gruppe med ethvert emne som formål. 

Facebook er allerede 16 år gammelt, og unge mennesker er tiltrukket af andre sociale medier. Derfor bliver Facebooks brugergruppe ældre. Men med over 2 milliarder brugere, er der ikke ligefrem mangel i nogen brugergrupper i øjeblikket. 

Den store brugergruppe er ligegyldig hvis der ikke er nogen måde at nå de rette mennesker på. Heldigvis har Facebook en af de bedste, hvis ikke den bedste, annonceplatform. Kraftfuld marketing og overkommelige priser gør Facebook til det perfekte sted at nå ud til flere mennesker. Hvis du er interesseret I at læse mere om Facebook annoncer, kan du læse vores indlæg “Din første Facebook reklame” 

 

Instagram 

Instagram er Facebooks adopterede barn. Instagram handler om visuelle medier (billeder og videoer) der underholder og fortælle historier. Sammenlignet med Facebook er Instagrams brugergruppe yngre, og det er her det meste influencer marketing foregår 

Hvis du vil være succesfuld på Instagram skal du og din virksomhed være visuelt orienteret. Det er ikke nødvendigt, men det er nemmere at være med på en visuel platform med et visuelt tiltrækkende produkt. Derfor er Instagram det bedste sted for modevirksomheder. 

Når du beslutter dig for at bruge Instagram, skal du tænke på det som en samling af minder og snapshots. Du skal have et look der passer til dit brand og den målgruppe du retter indholdet mod. Det er blevet normen for virksomheder at repræsentere en bestemt livsstil (helse, mad, motion, design osv.). 

 

Twitter 

Kortfattet, tydelig og humoristisk – det er måden du skal kommunikere på Twitter. Tempoet er højt, og derfor kræver det meget opmærksomhed og proaktivitet end de fleste andre platforme. Til gengæld giver det gode muligheder for at nå ud til mange mennesker igennem hashtags og nem, uformel kommunikation mellem personer. Derfor er det et af de mest “sociale” sociale medier. 

 

Pinterest 

Pinterest er en anden platform, hvor alt handler om det visuelle, men i modsætning til Instagram er det ikke særligt socialt. Det handler ikke om at lave fortællinger eller snapshots fra bestemte livsstile. Pinterest er det uofficielle hjem for infografikker og “how-to" videoer og billedserier. Folk kommer til Pinterest for at få idéer - til indretning af stuen, livsstilsråd, gør-det-selv guides osv. Alle idéerne kommer i form af billeder og videoer og kan sorteres i temaer. 

Fra et virksomhedsperspektiv kan dit produkt måske passe ind i en af de livsstile eller idéer og ende på folks Pinterest konti. Ligesom på Instagram er det vigtigt at enten produktet eller billerne er visuelt tiltrækkende. 

 

LinkedIn 

LinkedIn er Facebook for professionelle. Det er et professionelt netværk for folk der vil tale om arbejde og ting der relaterer til professionel udvikling. Det er det perfekte sted til business to business virksomheder. Ligesom på Facebook kan du lave opdateringer og opbygge følgerbaser. Derudover tilbyder LinkedIn en annonceplatform der minder meget om Facebooks.