Oprettet den 27.7.2020
Opdateret den 2.6.2022

Hvordan du Laver en Plan for Din E-mail Marketingstrategi

En strategi for din e-mail marketing holder dig fokuseret, motiveret og pålidelig. Det betyder at du aldrig vil skulle tænke over hvad og hvornår du skal sende noget ud. 

Hvis du lige er begyndt at tænke på e-mail marketing, og har brug for lidt hjælp med at komme i gang med dine kampagner, kan du overveje at investere lidt i din strategi. Vi er her for at hjælpe dig med at finansiere din indsats med et erhvervslån, der bevæger sig lige så hurtigt som din virksomhed. 

Hvad er de vigtigste datoer for din virksomhed? 

Brug et par minutter til at brainstorme med dit team, og skriv de vigtigste datoer for din virksomhed ned. På den måde har du et klart overblik over hvad der er i vente. Start med at spørge dig selv: 

  • Har du et årligt sommerudsalg? 
  • Er der særlige events, hvor du skal promovere din virksomhed overfor modtagerne? 
  • I hvilken periode bruger dine kunder dine produkter/ydelser mest? 

Er der huller der kan fyldes?  

Hvis du lægger mærke til at du har nogle måneder uden så meget på tapetet, kan du undersøge om der er nogle ferier eller helligdage, der kunne passe godt med din virksomhed. Selvom ferien ikke relaterer direkte til din virksomhed, kan du finde kreative og effektive måder at forbinde indholdet med din virksomhed, og bruge det i en e-mail kampagne. 

Ved at lave research i god tid og kommunikere med dine potentielle kunder, loyale følgere og abonnenter, kan du øge dine chancer for at få ting til at ske, og øge sandsynligheden for at du når ud til din målgruppe, når de er mest modtagelige. 

Planlægning er vigtigt for at kunne opnå dine marketingmål, så du kan øge din indtægt, tiltrække flere kunder og skabe bedre relationer med dine loyale følgere. 

Hvilken type indhold skal du bruge?  

Du ved hvornår du skal række ud til målgrupperne, men du skal også beslutte hvilken type indhold du vil bruge til lejligheden – om det er tilbudsorienteret eller en informativ e-mail. 

Når du bruger tilbudsorienterede e-mails, skal de altid indeholde tidssensitiv information, og opfordre din målgruppe til at handle på din e-mail. F.eks. ved at købe et produkt med rabat, tilmelde sig et kursus, købe en billet osv. Du kan også dele din kampagne op i flere e-mails, for at få budskabet ud. Det kan f.eks. gøres således: 

  1. Annoncering (af din event, tilbud, ønsket handling) omkring 2 uger før. 
  2. Påmindelse 1 uge før. 
  3. Sidste chance 1-2 dage før. 

Informative e-mails vil derimod være mindre tidssensitive og mere fokuserede på at skabe en relation og give værdifuld information til målgrupperne. 

Imens udsalgskampagner som regel giver en højere click-through-rate, gør informative e-mails det muligt for dig at se hvad dine abonnenter interesserer sig for, så du kan segmentere dem bedre. Så kan du følge op med målrettede budskaber, der hjælper din relation med målgrupperne på vej. 

Få det hele samlet 

Det kan virke udfordrende at få startet en e-mail marketingstrategi for din virksomhed, men ved at følge de ovenstående trin vil du have en effektiv plan, der er nem at følge. Dette betyder at du vil kunne komme tættere på dine mål for øget indtægt, flere kunder og stærkere bånd mellem din virksomhed og kunderne! 

Planlægning vil dog ikke være nok i sig selv. Du skal implementere planerne! Vi er her for at finansiere dine marketingplaner med vores erhvervslån, der tillader dig at udvide din virksomheds indsats.