Oprettet den 14.10.2020
Opdateret den 11.7.2022

Brug dit erhvervslån effektivt

Tillykke! Du har modtaget dit erhvervslån og er nu klar til at komme videre med din virksomhed. 

Hvordan du bruger pengene kommer til at betyde meget for afkastet af denne investering i din virksomhed. Du har nok allerede øremærket lånet til ét eller flere formål i din forretning, men når du nu står med pengene i hånden kan man blive fristet til at afvige lidt fra planen. Erhvervslånet er fleksibelt, så du kan bruge lånet til lige præcis dét, du vil, men da lånet jo ikke er gratis, er det godt at kigge mod at optimere brugen af lånet så du får størst mulig fortjeneste ud af det.

Sørg for at have en plan 

Et erhvervslån giver dig mange muligheder for at vækste og udvide din virksomhed. Undersøg hvilke områder af din virksomhed der har brug for kapital, og planlæg hvordan du vil bruge den kapital. Det vil øge dine chancer for en succesfuld investering. 

Her er nogle af de bedste ting virksomheder kan bruge deres erhvervslån på: 

Varebeholdning 

Indkøb af varebeholdning er essentiel for handelsvirksomheder, men kan udnyttes på forskellig vis. Ved kontrolleret indkøb af varer opnår du en god måde at styre sæsonudsving og genopfylde dit lager. Det er specielt relevant i spidsperioder som for eksempel lavsæson i sommeren, hvor det er spild at have kapital bundet op i lageret, i stedet for at kunne købe stort ind til vinteren når forbrugsfesterne black friday, jul og januarudsalg kommer. Til sidst kan du også bruge et virksomhedslån til at  købe ind og afprøve nye produkter. 

Udstyr 

Det er almindeligt for små og mellemstore virksomheder at skulle låne til de store og vigtige indkøb. Der er både udstyr til den daglige drift, men også produktionsudstyr kan være en dyr omkostning at bære. Derfor kan et lån være nødvendigt når produktionen skal opgraderes. Gør et godt arbejde i din research og få udstyr som passer til din virksomhed og så virksomheden kan vokse sig større. 

Driftsudgifter 

Det er vigtigt at holde din virksomhed i gang, så alt kører glat, men det kræver både tid og penge. Derfor er et ikke ualmindeligt at bruge erhvervslån til at smøre hjulene i virksomhedens maskinrum. Nogle gange dukker der også uforudsete udgifter frem i forbindelse med driften af virksomheden. For de uforudsete udgifter kan en kassekredit til erhverv være en rigtig god løsning.

Marketing og reklamer 

Budskabet om, hvad din virksomhed har at tilbyde, skal nå ud til dine kunder. I opstartsfasen af virksomheden er det måske nok med at udbrede budskabet i ens omgangskreds, eller du har måske allerede nogle interesserede kunder. Men hvis der virkelig skal gang i væksten kan det hjælpe at købe reklameplads. Det kan hurtigt blive dyrt at lave markedsføringskampagner, og det er måske ikke altid det mest optimale at gå efter reklamer i fjernsynet. Tænk dig godt om over hvor dine kunders opmærksomhed er, og placer så dine reklamer dér.

Betal anden gæld 

Har du flere kreditoerer som du skylder til, kan det være en idé at betale dem af med et erhvervslån og på den måde samle dine gældsposter hos én part. Dine budgetter bliver mere overskuelige, når du samler din gæld ét sted og måske vil du opdage at du også sparer en del penge ved kun at have gebyrer tilknyttet én kreditor.

Ansætte ny medarbejder

Lønomkostninger til medarbejdere er en af virksomhedens absolut største udgifter. Derfor holder mange arbejdsgivere igen med at ansætte nye medarbejdere for at holde omkostningerne nede. Men ofte er det alligevel en investering som kan skabe fordele for dig. Det mest klassiske eksempel vil være at ansætte en sælger. En, som skaffer dig kunder og ordrer, så du øger din omsætning. 

 

Få mest muligt ud af dit lån 

Det er ikke altid lige glamourøst at få styr på budgetter og balancer, men det er vigtigt at have overblik over de administrative ting, der sikrer at du bruger din finansiering godt og undgår ærgerlige fejl. 

Hold dit lån i en separat konto

Overfør pengene til dine almindelige konti efterhånden som de skal bruges, så de ikke bliver brugt uhensigtsmæssigt. 

På den måde skal du tænke dig om en ekstra gang før du bruger løs. Det værste der kan ske, er at dit forbrug stiger og lånet forsvinder, så du ikke kan lave de større investeringer, du faktisk har brug for. 

Lad være med at bruge hele lånet på én gang

For de fleste virksomhedsejere er det spændende at få en stor kapitalindsprøjtning, men det er vigtigt at være disciplineret. 

Tænk på alle dine planlagte indkøb og sammenlign dem med dine virksomhedsmål. Hold dig til et budget, så du ved hvor pengene ryger hen. Ekstra penge repræsenterer en fantastisk mulighed for at tage din virksomhed til et højere niveau, hvis du bruger dem rigtigt. 

Skab et godt forhold til din långiver 

En god dialog med din långiver og tilbagebetalinger til tiden (eller før tid) er en god måde at sikre et sundt forhold. Hvis du skal låne igen på et senere tidspunkt, omlægge tilbagebetalinger eller vil i dialog om uforudsete omstændigheder, hjælper et godt forhold dig med at nå frem til en tilfredsstillende løsning. 

 

Få et lån 

Nu ved du hvad du skal gøre når du har fået et erhvervslån. Er du ikke godkendt endnu? Så er det tid til at undersøge dit behov for at få ekstra penge. Ansøg om et erhvervslån hos CapitalBox på få minutter. Du får svar kort efter ansøgning, og med os kan din virksomhed drage fordel af: 

  • En papirløs proces. 
  • Ingen ekstra omkostninger ved tidlig indfrielse. Klar til at betale om én eller to måneder? Intet problem! Du skal kun betale renter. 
  • Fleksibel tilbagebetaling. 

 

Ansøg om et erhvervslån