Detail

2020-05-12
detail

Hvad Du Bør Vide 

Når man leder en succesfuld detailvirksomhed, holder man ofte styr på en masse forskellige ting på samme tid. Alt lige fra personaleledelse og marketing til at sørge for at lageret er fyldt op og huslejen er betalt. Der er sjældent et stille øjeblik. 

De fleste detailvirksomheder går igennem travle og sløve sæsoner, der kræver forskellige niveauer af lagerbeholdning og personale. Det kan være svært at få udbud og efterspørgsel til at passe sammen – især hvis din virksomhed er lille, og omkostningerne for hver enkel ansat eller vare har betydning. 

Den rette finansiering kan hjælpe i disse situationer. En stående kredit eller et kortfristet erhvervslån kan hjælpe med at jævne dit cashflow ud, købe nyt udsyr, ommøblere eller betale for varebeholdning. Dette er hvordan et erhvervslån kan hjælpe din detail virksomhed. 

 

Hvornår du bør overveje et erhvervslån til din detailvirksomhed 

Indkøb af varebeholdning 

Det er vigtigt at holde din butik attraktiv og velfyldt, når der kommer kunder ind ad døren. Ofte bliver der bundet en del kapital i varebeholdning, der ikke bliver solgt i flere måneder. Hurtig adgang til ekstra kapital kan gøre det nemmere at holde styr på beholdningen, så du får mere frihed til at fokusere på andre dele af din virksomhed. 

Finansiering af renovering og fornyelse 

Intet varer evigt, og det gælder også for din butik. For at holde din butik attraktiv for kunder, har du måske brug for at udskifte inventar relativt ofte. På samme måde kan renovering af butikken holde dine kunder interesserede i varerne du sælger - men det koster også. Et kortfristet erhvervslån kan være en god mulighed for at absorbere nogle af de større forhåndsomkostninger, og sprede dem ud på mere overskuelige afdrag. 

Hold styr på sæsonudsving 

Det er selvfølgelig godt med en jævn strøm af kunder, men det er som regel ikke sådan tingene fungerer. I travle sæsoner kan du have for få varer på hylderne, imens du i sløve sæsoner har for meget kapital bundet i lagerbeholdning. Hurtig adgang til ekstra kapital kan hjælpe med at overkomme sæsonudsving, så din virksomhed kan være stabil gennem hele året.