Oprettet den 12.5.2020
Opdateret den 6.5.2022

3 strategier til at få kunderne til at komme tilbage hver gang

Studier har vist at det koster 5 til 25 gange mere at skaffe en ny kunde end når man sælger til en eksisterende kunde. Det er også påvist at eksisterende kunder bruger 67% flere penge end nye kunder gør. Det betaler sig at have loyale kunder - de køber både mere og oftere.  

Hvad er kundefastholdelse? 

Kundefastholdelse er en virksomheds evne til at blive ved med at tjene penge på sine kunder over en bestemt periode. Kundefastholdelsesstrategier består som regel af handlinger og aktiviteter virksomheder sætter i gang, for at øge antallet af tilbagevendende kunder. Det indebærer også handlinger for at øge overskudsgraden for eksisterende kunder. Kort sagt, så er det strategier der lader en virksomhed øge dens fortjeneste på sin kundebase. 

Hvornår skal man tænke på kundefastholdelse? 

Der er forskellige tilgange, men vi anbefaler at du gør det med det samme. Selv hvis du lige har solgt din første kop kaffe i din splinternye café, så vil du gerne have at din første kunde kommer tilbage. Hvis du først laver loyalitetskort efter dine kunder er holdt op med at komme, så har du mistet chancen for at lokke dem tilbage. Hvis du ikke samler e-mails ved skranken eller får lov til at sende kampagner, mister du muligheden for at kommunikere med dem efter deres køb. 

3 Strategier du kan implementere i dag for at øge dine kunders loyalitet 

Forbedring af kundeservice 

Måske har kunden ikke altid ret, men det hjælper altid en del hvis man er sød og behjælpelig. Sørg for at dine medarbejdere bliver trænet i god kundeservice og kommunikation med kunder. 

Hvis I har mulighed for at tale med kunderne på chat eller ved et help-desk, er der større chance for at du kan vende en klage fra en kunde til en løsning for både kunden og din virksomhed. Uanset om dine kunder henvender sig på din hjemmeside, over e-mail, sociale medier eller møder op på kontoret eller i butikken, skal du sørge for at deres spørgsmål og klager bliver hørt og svaret. Der er intet der er værre end en chat der ikke svarer eller en telefon der aldrig bliver taget. 

Hvis du kan løse et problem, kan en utilfreds kunde blive en loyal og tilbagevendende kunde. Der er også stor værdi i dine kunders feedback.  Den hjælper dig med at forbedre dine produkter eller ydelser og den overordnede oplevelse af at være din kunde. 

Start et kundeloyalitetsprogram 

Loyalitetsprogrammer er en effektiv måde at få kunder til at købe fra din virksomhed oftere. De motiverer til at købe mere, ved at lade kunder optjene belønninger og rabatter. Det er en berigende handel for både dig og dine kunder: De får mere værdi hver gang de køber hos dig, og du tjener mere. 

Her er nogle af de mest benyttede loyalitetsprogrammer, der også er nemme at implementere: 

  • Tilbyd rabatter på det næste køb 

  • Tilbyd kredit I din virksomhed 

  • Tilbyd gratis produkter ved store køb 

  • Tilbyd gratis prøveprodukter på kunders første køb 

Tilbyd loyalitets-rabat 

Det er ofte en svær beslutning for virksomheder at give rabat på deres varer. Når de giver for meget rabat eller gør det for ofte, ændrer de kundernes forventninger. De forventer rabatter og tilbud, hvilket på et tidspunkt ender med at virksomheder mister en del af deres indtægt. Jo mindre margener I kører på i din virksomhed, jo mere risikabelt er det at give rabatter eller tilbud. 

Der er selvfølgelig måder man kan håndtere risikoen, og lade rabatter være unikke belønninger i stedet for kedelige rutiner. Send en rabatkode med den første ordre – det er en god start. Kunderne sætter pris på det, og de vil komme tilbage. 

Hvis du har kunder der ikke er aktive, men som du kan komme i kontakt med, er det en god idé at sende rabatkoder til dem, for at få dem til igen at købe fra din virksomhed. Du kan f.eks. eksperimentere med at tilbyde prisnedslag på 10% eller 20%. 

Vækst din virksomhed ved at holde kunderne glade 

Din kundebase vil være det bedste aktiv din virksomhed nogensinde vil have. Folk der allerede kender dine produkter, dit brand og kan lide dine produkter eller ydelser vil ikke blot være den bedste kilde til indkomst, men også de bedste ambassadører.