Forskellige finansieringstyper for virksomheder
Hvis du overvejer at udvide din virksomhed eller skal dække en uventet udgift, kan det være en hjælp for dig at sikre finansiering udefra, så du kan komme i mål med dine ambitioner. Vi vil råde dig til at overveje hvilke typer af finansiering der er tilgængelige og gode for din virksomhed, inden du tager en beslutning. Har du prøvet at få et lån i banken, men blev afvist? Læs her om alternativer til banklån.
Inden du går i gang med at undersøge markedet skal du:
- Definere hvor mange penge du skal bruge
- Udvikle en solid forretningsplan
- Overveje hvor længe du vil betale af på lånet
- Overveje dine muligheder for at betale lånet tilbage
De mest almindelige finansieringstyper er:
Afdragslån
Et afdragslån bliver givet af en bank eller en alternativ långiver. Det har et fast lånebeløb, fast tilbagebetalingsplan og en variabel eller fast rente. Som regel har sådan nogle erhvervslån løbetid på 3-7 år og lånebeløb på mellem 7.000 og 7.500.000 kr.
Et af de mest populære lån er det kortfristede erhvervslån. Det er som regel det hurtigste lån man kan finde, og med denne type finansiering kan virksomheder få mellem 7.000 kr. og 2.500.000 kr. med tilbagebetaling over 1-36 måneder. Læs mere om renten på erhvervslån her.
Kortfristede lån har nemme ansøgningsprocesser, og de har mere fleksible kvalifikationskrav. Afhængigt af udlåneren, kan virksomheder få godkendt en låneansøgning og modtage pengene samme dag som de har ansøgt.
Kortfristede erhvervslån er meget belejlige, men det kan også være dyrt. Renten er ofte lidt højere end på traditionelle banklån.
Denne type erhvervslån er en god ide, hvis du skal forud-finansiere et projekt, investere i lagerbeholdning, købe udstyr, udvide din butik, dække huller i cash flow eller få mere driftskapital.
Stående kredit
En erhvervskredit minder meget om et kreditkort.
I stedet for at modtage én stor sum penge, som man gør med traditionelle lån, kan virksomheder med denne type erhvervslån få adgang til en kredit hvor de løbende kan låne de penge de har behov for. Virksomheder kan trække penge fra kreditten som de har lyst, så længe det er inden for den totale ramme af kreditaftalen.
Det er en fleksibel mulighed, og du betaler kun renter af de penge du bruger fra kreditten.
Factoring, også kaldet fakturabelåning
Med factoring kan virksomheder finansiere deres drift ved at sælge deres faktura til en anden virksomhed, f.eks. en bank, til en lidt lavere pris eller for et gebyr. På den måde har din virksomhed pengene i det øjeblik fakturaen er sendt, i stedet for at skulle vente på betaling. Virksomheder kan enten vælge silent factoring eller standard factoring.
Ved standard factoring sælger virksomheden sine rettigheder til at modtage betaling på en bestemt faktura til en factoring-virksomhed, imod at factoring-virksomheden betaler en andel af det fakturerede beløb med det samme. Det er typisk 70-85% af beløbet.
Når man taler om silent factoring beholder virksomheden retten til at modtage betalingen af fakturaen, så modtageren af fakturaen ikke får besked om at den er solgt til en anden virksomhed. Når fakturaen er betalt, skal virksomheden betale beløbet videre til factoring-virksomheden.
Købmandsudbetaling
Købmandsudbetaling lader virksomheder få betaling forud for et fremtidigt salg. Denne type af finansiering er generelt tilgængelig for virksomheder med et stabilt salg på kreditkort, som f.eks. detailbutikker, restauranter og caféer.
Virksomheden får et engangsbeløb fra en udlåner og betaler tilbage efterhånden som den laver sine salg. Renten på købmandsudbetalinger er ofte høj, og den afhænger at en faktorrate, som bliver lagt oveni beløbet til tilbagebetaling.
Vil du sætte gang i væksten eller dække uventede udgifter?
CapitalBox kan tilbyde din virksomhed driftskapital, når du skal investere i din vækst. Virksomheder kan få mellem 15.000 og 2.500.000 kr. med tilbagebetaling mellem 1 og 36 måneder.