2022-03-24

Guide: Likviditetsbudget – hvad er det, og hvorfor er det vigtigt?

Hver måned har din virksomhed både indtægter og udgifter. Virksomheden afsætter produkter – og forhåbentlig masser af dem – men der er også udgifter forbundet med indkøb, udbetaling af løn til personale, husleje og meget andet.

Hvis du vil være godt rustet til at kunne håndtere uforudsete udgifter eller perioder med mindre salg, så er det vigtigt, at du kan forudsige perioder, hvor virksomheden har overskud af likvider eller har brug for at få tilført ekstra likvider. Har du der overblik, skaber du et vigtigt fundament for en velfungerende virksomhed med en sund økonomi.

Langt de fleste virksomheder kan have gavn af at lave et likviditetsbudget. Med denne guide vil vi hjælpe dig godt på vej til at forstå, hvad et likviditetsbudget er, hvorfor det er vigtigt, og hvordan du laver et likviditetsbudget.

Hvad er et likviditetsbudget?

Et likviditetsbudget er et detaljeret overblik over dine månedlige indtægter og udgifter. I en virksomhed er indtægterne og udgifterne ikke konstante. I nogle måneder vil du have meget salg og få udgifter, mens du i andre måneder vil have et lille salg, men mange udgifter.

Med et likviditetsbudget sørger du for, at du altid har den nødvendige likviditet til at betale dine regninger – uanset hvor store eller små indtægterne er i den måned. 

Et likviditetsbudget kræver et stort indblik i din virksomheds økonomi, og det kan være et avanceret budget at sætte op. Det kan være en fordel at have godt styr på driftsbudgettet, før du lægger din tid og dine kræfter i at opsætte et likviditetsbudget. I driftsbudgettet har du også et overblik over indtægter og udgifter, men mangler overblikket over, på hvilke tidspunkter dine indtægter og udgifter falder.

 

Hvad er forskellen på et likviditetsbudget og et driftsbudget?

Et likviditetsbudget kan umiddelbart godt lyde lidt som et driftsbudget, som også giver et overblik over virksomhedens indtægter og udgifter. Men de to budgetter har hvert deres formål.

Et likviditetsbudget viser virksomhedens likviditetsstrøm (på engelsk kaldet cash flow). Likviditetsbudgettet har til formål at sikre virksomhedens betalingsevne. Det gør den ved at kortlægge alle pengestrømninger, så man kan planlægge sig ud af eventuelle udfordringer.

Formålet med et driftsbudget er at finde virksomhedens resultat. Altså om virksomheden genererer overskud eller ej. Driftsbudgettet viser virksomhedens indtægter og omkostninger og beregner en række delresultater for til sidst at identificere nettoresultatet. Du kan læse mere om driftskapital (også kaldet arbejdskapital) her.

 

Hvad viser et likviditetsbudget?

Et likviditetsbudget vil vise, hvilke beløb du har på kontoen i starten af måneden. Det vil også vise, hvor høje indtægterne og udgifterne bliver i løbet af den kommende måned. Sidst, men ikke mindst, vil likviditetsbudgettet også vise, hvor mange penge der er på kontoen i slutningen af måneden.  

Et likviditetsbudget viser alle de poster, som giver dig indtægter og udgifter i en given periode. Det vil altså vise dine forventede indbetalinger og udbetalinger, hvilke forskydninger i likviditet der kan ske, og hvilke reserver med likvider du har i hver periode.  

Likviditetsbudgettet vil ikke kun informere dig om, hvordan virksomhedens likvider står til; det vil også give dig en fornemmelse af, hvilke tiltag du skal igangsætte for at forhindre, at du kommer i likviditetsproblemer. Det kan for eksempel være, at du opdager enkelte måneder, hvor likviditetsreserven er meget lav. I perioden op til de mest kritiske måneder kan det være en god ide at have ekstra fokus på at øge din likviditetsreserve - dette kan du nemt få med et erhvervslån.

 

Hvorfor skal man lave et likviditetsbudget?

Et likviditetsbudget er din garanti for, at du altid kan betale dine regninger. Selvom du allerede har lagt et driftsbudget, hvor alle dine indtægter og udgifter går op på årlig basis, så skal tallene også stemme overens fra måned til måned. Din virksomhed kan komme i store problemer, hvis du i en måned ikke har likvider nok til at betale dine udgifter.  

Et eksempel kunne være, at du vælger at få kredit hos leverandørerne af dine varer. Når varerne er blevet leveret, skal betalingen foreligge umiddelbart efter datoen for leveringen. Hvis betalingen så tilfældigvis kommer til at ligge i en måned, hvor du ikke har likvider nok, ender du med betalingsproblemer.

Det kan også være, at du vil tilbyde nogle af dine kunder kredit og vente med betalingen til et senere tidspunkt. I sådanne tilfælde vil betalingen altså ikke gå ind på din konto på samme tidspunkt som selve bestillingen. 

At have styr på likviditetsbudgettet kan give dig ro i maven. Det giver vished om, at virksomheden nok skal klare sig igennem måneder med mange udgifter eller måneder med få indtægter. Det er den slags virksomhedsøkonomi, der giver en god nats søvn og sikrer virksomhedens fremtid. 

 

Hvem har brug for et likviditetsbudget?

Langt de fleste virksomheder kan have gavn af at lave et likviditetsbudget. Det er de færreste virksomheder – hvis overhovedet nogen – som har de samme udgifter og indtægter hver eneste måned.

Det er klart, at nogle udgifter såsom husleje og udgifter til personaleløn er rimelig faste, men salget i din virksomhed kan gå op og ned, ligesom der kan være uforudsete udgifter eller forskudte betalinger for leverede varer. Dette gælder for langt størstedelen af alle virksomheder, og derfor kan et likviditetsbudget være et rigtig nyttigt værktøj.

 

Hvordan laver man et likviditetsbudget?

Et likviditetsbudget er et af de mere komplicerede budgetter at lægge. Det skyldes, at der indgår rigtig mange poster i et likviditetsbudget. Mange virksomheder vælger at søge hjælp hos en revisor for at udarbejde et likviditetsbudget. På den måde undgår man fejl i budgettet, og det kan være gavnligt med faglig sparring i forhold til din virksomheds likvider.  

Hvis du er ferm til tal og regnskab, kan du selvfølgelig også selv lave et likviditetsbudget for virksomheden. Her er de overordnede trin du skal tage:

  1. Brug dit driftsbudget til grundlag.
  2. Følg en skabelon som guide.
  3. Udregn din likviditetsgrad.
  4. Vurder din likviditetsreserve.

Første skridt på vejen er at få styr på dit driftsbudget, da tallene i driftsbudgettet kan udgøre en god og nødvendig basis, når du går i gang med dit likviditetsbudget.

Dernæst skal du vide, hvad likviditetsbudgettet skal indeholde, og hvordan det skal sættes på. Her er det en god hjælp at tage udgangspunkt i en skabelon og tilpasse den til din virksomhed. Download gratis en skabelon for likviditetsbudget på linket nedenfor. Linket åbner et Google Sheets dokument. Det kan du bruge, ved at trykke 'Fil' i menuen og vælge 'Download'.

 

Download likviditetsbudget skabelon

 

Når du har lagt dit likviditetsbudget kan du udregne virksomhedens likviditetsgrad og arbejde aktivt mod at forbedre virksomhedens cash flow.

Formålet er at sikre dig at du har nok i reserve til hver måned. Din likviditetsreserve er det beløb, som står til rådighed for dig den sidste dag i budgettets periode. Du beregner din likviditetsreserve ved at lægge din kassebeholdning, dit indestående i banken og din disponible kassekredit sammen.

Inden du går i gang med at lave dit likviditetsbudget, kan det altså være en god ide at overveje, hvilken tidshorisont der er bedst at arbejde med. Det er helt op til dig, om du vil have et likviditetsbudget opdelt i måneder, kvartaler eller noget helt tredje.

 

Hvilken tidshorisont skal du bruge?

Et likviditetsbudget laves som regel i intervaller på én måned og over en periode på omkring et til to år. I stedet for en fordeling på måneder, kan du også lave likviditetsbudgetter fordelt på uger eller kvartaler.

Hvilken tidshorisont der giver mest mening for dig, afhænger af din virksomhed. Hvis dine kunder eksempelvis har mulighed for at få kredit indtil det kommende kvartal, kan det være en god ide at bruge et kvartalsopdelt likviditetsbudget. Her kigger du på årets fire kvartaler for at undersøge, om dine indtægter og udgifter giver dig de nødvendige likvider.

Et kvartalsopdelt likviditetsbudget kan for eksempel motivere dig til at indføre en række tiltag for at undgå eller forebygge betalingsproblemer i din virksomhed. Et eksempel på dette kunne være, at du pludselig ser en fordel i at bede leverandørerne om en længere periode med kredit for at få likviderne til at gå op.

 

Hvis du ikke kan betale dine månedlige udgifter 

Skulle du komme i den ubehagelige situation, at du ikke kan finde pengene til de månedlige regninger, så må du gribe til de nødløsninger, du har ved hånden.

Det kan for eksempel være, at du har mulighed for at udvide den kassekredit, som virksomheden har i banken. Selvom du ikke kan betale regningerne nu og her, behøver det faktisk ikke betyde, at din virksomhed er på fallittens rand. Det kan jo være, at du allerede i starten af måneden har masser af indtægter og står med en fuld bankkonto. Af den grund kan det også sagtens være, at din bank vil give dig lov til at udvide kassekreditten midlertidigt.

Du kan også tage et erhvervslån. Hos CapitalBox kan du låne fra 15.000 -2.500.000 kr. Vores erhvervslån er både til at dække udfordringer i din likviditet, og til at hjælpe dig med en større investering. Det gode ved erhvervslån er, at ansøgningsprocessen er simpel og frem for alt hurtig. Så hurtig, at du kan få lånet udbetalt allerede samme dag som du ansøger.

 

Ansøg om et erhvervslån i dag

 

Står du i den uheldige situation, at månedens regninger stiger dine likvidreserver over hovedet, er der altså ingen grund til at gå i panik. Der er fine muligheder for hurtigt at skaffe likvider og derefter få bedre styr på din likviditet ved hjælp af et gennemarbejdet og godt likviditetsbudget. Læs for eksempel om erhvervslån uden sikkerhed.

Vi håber, at du nu er blevet meget klogere på din virksomheds pengestrøm. Måske har du endda også fået mod på at kaste dig over udarbejdelsen af et likviditetsbudget, eller måske har du fået afklaring omkring, hvorvidt du skal have professionel hjælp til arbejdet med et likviditetsbudget.

Uanset hvad, så vil vi ønske dig rigtig god arbejdslyst!